Kunderne siger...

 

Det er ikke uden grund, at vi kalder os eksperter i omdeling af husstandsomdelte tryksager. Vores viden om de danske forbrugere bygger på mere end 45 års erfaring, hvilket betyder at vi har et indgående lokalkendskab overalt i Danmark. Vi opfatter ikke bare os selv som en leverandør, men som en samarbejdspartner. Det er gennem samarbejdet, vi kommer tæt på vores kunders behov og udfordringer - og det er gennem samarbejdet, vi kan være proaktive og skabe forbedringer.

Vi har fået nogle af vores kunder til at udtale sig om deres oplevelse af os. Her et udsnit....

 

Brian Børsting, Tøjeksperten:

”FK Distribution faldt os naturligt at vælge i år, efter flere års samarbejde med en anden leverandør, da vi fandt at pris og kvalitet gik op i en højere enhed. Vi har altid, hos Tøjeksperten, vægtet kvaliteten rigtig højt - da det er vigtigt for os, at vi ved hvilket produkt vi leverer og til hvem.

Vi har nu samarbejdet med FK gennem nogle måneder og er fuldt tilfredse med produktet."

Yderligere information omkring Tøjeksperten kan du finde på www.toejeksperten.dk.

 

Søren Faxholm, Wagner:

”Vi har haft samarbejde med en anden leverandør i en længere årrække, men har, siden vi skiftede, været fint tilfredse med produktet hos FK. Vi går højt op i kvaliteten af produktet, samt den fleksibilitet for de enkelte udsendelser og de enkelte butikker som er vigtige for vores forretningsgang i Wagner. Dette fandt vi kunne lade sig gøre hos FK, samtidig med at vi fandt prisen attraktiv. Vi kan varmt anbefale FK Distribution."

Find mange flere informationer om herretøjskæden Wagner på deres hjemmeside www.wagner.dk 

 

Karsten Rimmer, Coop Danmark:

”Coop Danmark har igennem flere år samarbejdet med FK Distribution. Det er her, vi har oplevet det bedste i forhold til pris og kvalitet.

FK griber distributionsopgaven professionelt an, med det resultat at Coop Danmarks kæder præcist og nemt kan få tilpasset vores distributionsområder, og være sikker på at vores tilbudsavis når frem til kunderne. Coop Danmark stiller altid store krav til sine leverandører, og FK udfylder til fulde deres rolle i ”puslespillet”.”

 

Carl Erik Stubkier, JYSK Nordic:

”FK Distribution står for den ugentlige omdeling af ”-et godt tilbud” fra JYSK til samtlige danske husstande. Og hver gang FK-omdeleren putter reklamen i postkassen, klinger kasseapparatet dagen efter i JYSK butikkerne over hele landet. Det er tegn på en effektiv omdeling, hvor kvaliteten er i højsædet. Det smidige og positive samarbejde kombineret med et beroligende ”det løser vi i FK” hvis tingene spidser til og deadline skal holdes, er også en af grundene til, at JYSK nu på 6. år bruger FK. Det er rart at vide, at vi er i sikre hænder – både som kunde … og som tilbudsavis!”

 

Aksel Wiberg, Planteskole-Ringen: 

”Jeg har gode erfaringer med at benytte FK Distribution til distribution af vore adresseløse forsendelser. Jeg betragter omdelingskvaliteten som god og administrationen giver os som brugere en rigtigt god service.”

 

Morten Palm Andersen, Storcenter Nord:

”Jeg synes, FK Distributions online system er super effektiv, let tilgængeligt samt overskueligt.
Jeres materiale er også et godt værktøj til at danne sig et overblik over målgrupper osv. i postnumrene.

Alt i alt er samarbejdet, den daglige kontakt og arbejdsgangen meget tilfredsstillende."

 

Charlotte Burkal, VVS Comfort:

Det første man får i hånden er nogle vildt flotte brochure, der ved første øjekast ser indbydende ud, med flotte billeder og et lækkert papirmateriale, selvom det indeni blot er nogle tal, men nogle meget brugbare tal. I formår at gøre det spændende. Jeg syntes selve opdelingen i brochuren er nem og overskuelig at finde ud af.

I 2009 lavede I en brochure ”Vi kender din type..!” som giver god inspiration og fortæller fint om jeres andre produkter. Den kan give en retningslinje omkring, hvem er vores kunder og hvem kunne være gode at ramme.

Jeg er meget positiv overfor jeres materiale.”

 

Jens Krogh, Panasonic Center:

”Da vi prioriterer, at butikkerne har individuelle logoer på aviserne, er FK Distribution det oplagte valg til at stå for distributionen. De er altid fleksible omkring omdelingstidspunkter og koordinerer omdelingsområderne på en god og effektiv måde.”

Print